MagicMatch
MagicMatch er et memory-spil jeg lavede for nogen år siden til mine børn. Ideen er at det skal være let at lave forskellige varianter af memory-spil, hvor man enten skal finde ens billeder, eller finde to billeder der passer sammen.
Spillene kan nemt komme til at se forskellige ud, og have forskellige lydeffekter, blot ved at udskifte nogle få filer - man behøver ikke at kunne programmere.
Efter jeg begyndte at beskæftige mig med handicappede har jeg indbygget mulighed for at betjene spillet med 2 kontakter. Desværre har jeg kun fået implementeret det i den version hvor man skal finde 2 ens billeder.
Spillet kører kun i Internet Explorer da det er baseret på VB-script. Spillet kan i princippet køres fra en lokal disk da det ikke benytter nogen serverteknologi.
Hvis du gerne vil lave dine egne spil med systemet er du velkommen til at kontakte mig - instruktion og kode er gratis.
Spillet er ikke udarbejdet udfra WAI's retningslinier.
Start spillet ved at klikke på MagicMatch i menuen. Tryk evt. F11 for at se spillet i fuld skærm.